Language

Vision Denmark – finansiering og formål

Vision Denmark er støttet af EU, Erhvervsfremmebestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet / Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

 

Bag projektet står Vision Denmark og Vision Denmarks partnere; Filmby Aarhus, VIA University College / The Animation Workshop, Producentforeningen og FilmFyn.

 

Vision Denmark samler den nationale klynge bestående af virksomheder inden for spil, film, tv, animation og XR. Som erhvervsklynge arbejder vi for, at klyngens medlemmer får de bedste vilkår for at bedrive virksomhed og for at skabe nye produkter og innovationssamarbejder.

 

Klyngen tilbyder viden og netværk gennem en lang række aktiviteter, som primært foregår i Viborg, Aarhus og København. Eksempler på aktiviteter er netværk som Growing Games, Spilbar, GameYard, Producernetværk og andre møder, videnspredningsaktiviteter under festivalen THIS, Creative Media Industry Forum, Anidox og Digital Kids Today samt matchmaking aktiviteter både internt i industrien og eksterne til andre erhverv, som fx Visualizing Architecture og Sci-Vi Conference.

 

Vores aktiviteter støttes af private midler fra medlemmer og toneangivende aktører i industrien samt offentlige midler fra Det Danske Filminstitut, EU, Erhvervsfremmebetyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Vision Denmark og partnere udvider løbende klyngesamarbejdet – ikke kun til klyngens virksomheder men også til videninstitutioner og andre samarbejdspartnere, således at der bliver skabt et økosystem inden for den digitale visuelle industri, som skaber ny indsigt, nye forretningsmuligheder og nye fortællinger, oplevelser og produkter, som kan realisere det danske og globale markedspotentiale.

 

Læs mere om klyngens formål her.

Projektet: Innovationskraft 2021-2024


Den offentligt finansierede klyngeindsats i Danmark varetages af 13 nationale klyngeorganisationer. Klyngerne er blevet udpeget og modtager midler til opgaven gennem klyngeprogrammet Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024, som Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i fællesskab står bag. Vision Denmark er den nationale klynge for animation, spil og film.

 

Formålet med klyngeprogrammet er at styrke innovationskraften i danske virksomheder – og særligt SMV’er – inden for Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder. Det sker gennem samarbejde om innovation og videnoverførsel mellem virksomheder, videninstitutioner og andre aktører inden for de relevante erhvervs- og teknologiområder. Klyngeorganisationerne skal være en bærende kraft og understøtte innovation i verdensklasse inden for hele deres respektive økosystem, som ud over virksomheder og videninstitutioner omfatter fx offentlige aktører, investorer og iværksættermiljøer.

National klyngeindsats for animation, spil og film

Formålet med klyngeindsatsen er at skabe innovation blandt virksomheder inden for spil, film, tv, animation og de nye kreative teknologier som extended reality dækker over. Fokus i projektet er bl.a. grøn og digital omstilling i den digitale visuelle industri og i det øvrige erhvervsliv.

Innovationskraftprogrammet 2021 -2024 støttes af Uddannelses- og Forskningsministeriet med 14 mio. kr.

 

I anden halvdel af Innovationskraftprogrammet (Innovationskraft 2023-2024) støttes Vision Denmark-klyngens opgaver med 5,1 mio. kr. fra EU’s regionalfond og 4.1 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Læs mere om klyngens rolle i innovationskraftprogrammet her.