30 jun Augmented reality app kan skabe ny forretningsmodel for teatre
Blandt Vision Denmarks knapt 100 medlemmer dukker der hele tiden nye innovationer op. Det ses i statistikkerne, hvor mere end 80% af virksomhederne i den digitale visuelle industri karakteriseres som innovative. Et helt frisk eksempel er fra vores medlem Khora Virtual Reality, der viser hvordan den digitale visuelle industris kompetencer indenfor storytelling og visuel formidling bidrager til at få kulturinstitutioner og industrielle virksomheder til at gå nye veje og holde sig konkurrencedygtige.
’Haunted by the Future’ er resultatet af et eksperiment mellem produktionsselskabet Khora VR og teatret Sort/Hvid, som under corona-nedlukningen har samarbejdet om udviklingen af et digitalt teaterformat. I en app til telefonen får publikum en unik teateroplevelse i deres eget hjem, hvor fiktionen interagerer med de reelle opgivelser, som publikum befinder sig i.
Resultatet af pilotprojektet er en hybrid mellem digital film og teater, hvor to skuespillere giver liv til handlingens spøgelser, som er optaget på green screen til såkaldt volumetric video. Herefter har Khora VR animeret effekter, tillagt filtre og skabt et lydspor, som forstærker gyserfortællingens uhygge. Endeligt skal publikum selv aktivere fortællingen i deres eget hjem.
Et format med internationale perspektiver
Ifølge Simon Lajboschitz, CEO for Khora VR er den digitale og filmiske teaterform ikke blot en måde at producere teater på i en exceptionel corona lockdown-situation, men kan blive et forlæg for en international og mere økonomisk bæredygtig teaterproduktion.
“En app kan distribueres til hele verden med et klik. Det er også derfor, at vi har optaget ’Haunted by the Future’ på engelsk. Man kunne lave hele serier i dette format med korte, intense oplevelser, der forvandler dit hjem til en scenografi for et interaktivt teater. Forestil dig en eksportsucces på linje med danske tv-serier. Det er helt nyt land for teatret, der ofte er meget lokalt forankret, men omvendt dyrt at producere,” siger Simon Lajboschitz.
Khora Virtual Reality’s lokaler i København rummer et permanent fire-kamera system, hvor de håber på at kunne udbrede produktion med volumetric video i Danmark, og er allerede godt i gang med at bruge teknologien på både kulturområdet og marketing.
“Det ligner ikke noget format, vi tidligere har lavet eller set andre steder. Vi har prøvet helt nye teknologier af, som man ikke har brugt til historiefortælling før – og slet ikke i app-form! Jeg tror, at især teateret har mulighed for lave en ny type forretningsmodel med denne teknologi,” siger Simon Lajboschitz, CEO for Khora Virtual Reality afslutningsvist.[/vc_column_text]
[/vc_column][/vc_row]