“I film- og tv-branchen er vi vant til, at det hele går meget stærkt. Vi smider mange ting ud, og vi tyr ofte til den hurtigste, nemmeste eller billigste løsning. Vi tænker ikke over det – det er en vane. Men det er en vane, der viser sig at være den mindre bæredygtige af slagsen. Jeg vil til at udfordre mine produktioner til at gøre deres bedste og tænke anderledes,” forklarer Deborah Marlow.

Point på både budget- og klimakontoen
De overordnede områder, hvor produktionen har sat ind, er catering, madspild, affaldssortering, minimering af plast, transport og tøj. Derudover er især strøm- og energiforbrug på studiet en af de største syndere, som har været vigtig at finde alternative løsninger til.

“Vi har haft en kæmpe lyssætning, som skulle tændes hver dag. Vi fandt frem til, at vi kunne arbejde med LED, og at der findes mange gode løsninger derude til de eksisterende lamper. Derudover har vi også kigget på forbruget og det aftryk, vi sætter. Ledelsen fra studiet ringede til energiselskabet og spurgte, om vi kunne blive flyttet over til grøn energi. Det krævede ét opkald, og inden for 24 timer fik jeg en e-mail om, at det var klaret. Derefter gik der ca. en uge, og så var alle lamper skiftet. Jeg blev meget overrasket over, hvor nemt det var,” siger Deborah Marlow.

Udskiftning af elforsyning og lys viste sig ikke kun at give point på klimakontoen men også i budgettet, hvor den grønne linje har kunne mærkes.

”Vi har sparet virkelig mange penge på energiområdet – både på man power, fordi belysningen er fjernbetjent, så én enkelt person kan styre det ved hjælp af tre computerskærme, og på selve elforbruget, da LED-pærer bruger en brøkdel af glødepærens elforbrug.”

”Hvis vi havde brugt glødepærer, havde vi haft tre mænd ekstra ansat i alle produktionens 15 uger, hvilket ville være løbet op i lønninger for over 500.000 kr. Dertil kommer, hvad vi har sparet på elregningen. Så der er virkelig noget at komme efter både for produktionen og klimaet. Det er selvfølgelig kun en lavt-hængende frugt for produktioner som vores, som primært er indspillet i studie, men her er der til gengæld rigtig meget at spare,” understreger hun.

Helt så nemt gik det desværre ikke med at indfri ambitionen om at mindske og sortere affald.

”Vi sørgede for at spise så lidt kød som muligt og bestille økologisk mad, som blev leveret i glasbeholdere i stedet for plastik – det var i sig selv intet problem. Men der bliver genereret en del madaffald på en produktion med 60 ansatte, og Brøndby Kommune har ikke oprettet et system for sortering af bioaffald. Derfor røg både bio-, plast- og papaffald i samme container. Det har jeg været ret ærgerlig over,” fortæller Deborah Marlow.

Lyssætning på TV-serien.

Og affaldssortering var ikke det eneste område, hvor hun oplevede, at kommunens infrastruktur spændte ben for produktionens ambitioner.

”Udover at det desværre er væsentligt dyrere at leje el-biler, var der heller ikke nok lade-standere i området. Vi valgte i stedet at minimere antallet af benzinbiler, så vi nøjedes med en lille bil til skuespillere og en større til indkøb og set-udstyr. Al kørsel herudover foregik med taxa, hvilket faktisk også har sparet os for en del udgifter.”

Til trods for de strukturelle benspænd oplevede lineproduceren, at hele produktionsholdet lige fra runnere til instruktør og skuespillere tog godt imod de bæredygtige initiativer.

”Folk i branchen er godt klar over, at film og tv-produktion sviner, så indstillingen har været rigtig positiv. Folk blev helt grebet af det og begyndte at cykle, samkøre og tage offentlig transport til studiet. For at få noget sjovt ud af det, lavede vi en konkurrence, hvor dem der cyklede flest kilometer til og fra arbejde, fik en pokal. Det endte faktisk med, at folk med det samme bemærkede og kommenterede, når vi handlede u-bæredygtigt. Alle var meget bevidste om at tænke i grønne alternativer,” siger Deborah Marlow.

Kommunikation og planlægning er afgørende
Kommunikation og planlægning er en vigtig brik i den bæredygtige filmproduktion, fordi der her bliver sat konkrete ord på de initiativer, der skal agere rettesnoren for holdet fremover. For Deborah Marlow var kommunikationen helt afgørende for at få holdets opbakning – også til de mindre populære beslutninger.

”Jeg tog fra starten en beslutning om, at vi ikke skulle agere chauffører, selvom mange skuespillere og A-funktioner – og i særdeleshed deres agenter – ofte forventer at blive kørt til og fra set i bil. Mange basale bæredygtige tiltag går desværre imod en branchekultur, der generelt er meget privilegeret og forvænt med diverse luksusgoder – så man må forvente nogle bump på vejen mod en grønnere filmbranche. Men fordi jeg fra starten meddelte, at alle selv skulle sørge for transport, genbruge vanddunke, læse manuskripter digitalt og spise vegetarisk – alt sammen for at reducere klimabelastningen – har alle også været positive og indstillet på det,” forklarer hun.

Allerede inden produktionen blev greenlighted havde Deborah Marlow og produktionsledelsen samtaler om, hvor de kunne inddrage grønne alternativer i både planlægning og budgettering.

Line producer Deborah Marlow.

Og på de ugentlige tirsdagsmøder satte produktionen sig på tværs af afdelingerne sammen, gjorde status og vendte potentielle udfordringer. På den måde sikrede de, at der løbende var en dialog mellem hende og de forskellige afdelinger, og at der ikke er noget, der bliver tabt mellem to stole. De ugentlige bæredygtighedsmøder fortsatte ude på studiet.

Den grønne bevægelse er drevet af vidensdeling
Som med alle produktioner er der også en tid efter, at lamperne og kameraerne slukkes. Her er Deborahs håb, at den bæredygtige tankegang ikke går i glemmebogen, men derimod spreder sig og giver genlyd i branchen.

“Når produktionen er færdig, går folk hvert til sit og ud i nye produktioner. Min forhåbning er, at de efterfølgende snakker med deres nye lineproducer og kolleger om det sidste sted, de arbejdede, og hvilke tiltag der blev gjort. Det er den mest effektive måde at få lavet om på vores vaner,” siger hun.

Vidensdeling er ifølge Deborah Marlow et af de vigtigste områder, hvis man fremover i branchen skal sikre sig, at den grønne dagsorden spreder sig.

“Vi skal opfordre folk til at dele ud af deres erfaringer, viden og bekymringer. For at få flere produktioner med på rejsen mod en grøn omstilling og bæredygtig måde at gøre tingene på, kræver det gennemsigtighed, åbenhed og at man rækker hånden ud. En leder skal udfordre sit filmhold til at gøre deres bedste – både på det kreative og økonomiske plan, men også på det miljømæssige. Det skal tænkes som en helhed og som en del af alles job,” siger hun forhåbningsfuld.

Da vi afslutningsvis spørger Deborah Marlow, hvad der motiverer hende til at producere bæredygtigt, svarer hun:

”Jeg kan ikke forstille mig andet. Det er på tide, at vi alle sammen gør noget. Og det er så ligetil. Bevidstheden om vores ansvar for klimaet og vores planet mærkes overalt; i medierne, i børnenes skoler, i andelsforeningen, på arbejdspladsen. Det er uundgåeligt og på tide, at filmbranchen gør sit til at mindske klimabelastningen, og at vi gør op med vores dårlige vaner, gør op med alt det, vi plejer at gøre, og som vi lige så godt kan lade være med. Vi har som producenter et ansvar for at vise den næste generation vejen.  Og så har det altså vist sig at være en rigtig god investering at få nedbragt CO2-udslippet.”