Language

Folkemøde på Bornholm 13.-16. juni 2019

Vision Denmark gæster Folkemødet i Allinge på Bornholm under temaet “Fremtidens arbejdsmarked” fredag d. 14. juni.

Hastige fremskridt inden for automatiseringsteknologi, såsom kunstig intelligens og avanceret robotteknologi, er begyndt at få mærkbar effekt på markeder og samfund verden over. Det har startet en debat om automatisering og fremtidens arbejdspladser og nye jobs.

 

Vi kommer i stigende grad til at arbejde på nye måder, hvor der skal tænkes i helhedsløsninger, produkttilpasning, storytelling mv. Der er på den ene side behov for øget specialisering, og på den anden en øget forståelse for en global verden og for samarbejde mellem forskellige fag, discipliner mv. Digitale kompetencer bliver helt centrale. Men også kompetencer som analytisk og kritisk tænkning, kreativitet, innovativ, lederskab samt personlige kvaliteter som selvværd og dømmekraft bliver endnu mere centrale – kompetencer, som harmonerer godt med danske værdier som demokrati, dialog og at møde andre mennesker i øjenhøjde.

 

Danmark skal i fremtiden leve af gode ideer, høj kvalitet, kloge hoveder, menneskelig intelligens og et effektivt produktionsapparat. Livslang læring bliver et nøgleord, hvor flere og flere skal introduceres til ny teknologi. Det ønsker vi at diskutere med fageksperter og tankeledere.

 

Arrangementet vil foregå i Egmonts telt.

 

Følg med for mere information