30 jun Call til deltagere af European Writers Club
Er du en erfaren tv-serieforfatter? Er nogle af dine manuskripter blevet produceret og distribueret? Tror du på, at kultur er båndet, der binder vores europæiske lande sammen? Er du åben overfor at samarbejde, dele og udveksle med andre tv-serieskabere? Og har du mod på ny inspiration?
Så er European Writers Club måske noget for dig.
Med det nyetablerede program inviterer og betaler vi 10 erfarne, europæiske forfattere for at deltage i et internationalt netværk af forfattere, broadcastere og producere, der samarbejder om at udvikle og styrke idéer til originale europæiske fortællinger.
Det første workshopforløb ’Boosting Ideas’ består af to camps, hver af én uges varighed med en måned imellem. Her vil deltagerne skulle arbejde med idéudvikling på et tidligt stadie i deres kreative proces ud fra metoder udviklet af det franske efteruddannelsesinitiativ Le Groupe Ouest.
HVEM
Vi inviterer hhv. 10 forfattere/tv-serieskabere og 10 broadcastere til at deltage.
HVOR og HVORNÅR
De 2 første Boosting Ideas camps bliver afhold hhv.:
– Den 24. – 29. oktober 2022 i København/Danmark
– Den 5. – 10. december 2022 i Tallinn/Estland.
De øvrige workshops afholdes i Dublin fra 11.–16. april 2023 og i Galicia fra 30. maj – 5. juni 2023. De sidste to workshopforløb har fokus på konceptudvikling og ledes af Torino Film Lab.
HONORAR
De udvalgte forfattere/tv-serieskabere bliver betalt € 8.000 per camp for at deltage i programmet og arbejde på deres idé fra tidlig skabelse til aflevering af præsentation (to uger efter sidste Boosting Idea camp). Programmet dækker herudover udgifter til rejse og deltagelse i de to camps.
HVEM KAN ANSØGE
Ansøgere skal have en dokumenteret track record som skaber og/eller forfatter af mindst tre afsnit af en tv-serie, der harværet vist i min. to europæiske lande inklusiv skaberen/forfatterens oprindelsesland.
Forfattere/tv-serieskabere skal være anbefalet personligt af enten en broadcaster, en af vores European Writers Club-partnere, en producer eller medforfatter.
De udvalgte forfattere/tv-serieskabere skal være fysisk til stede på begge vores ’Boosting Ideas’ camps. For at komme i betragtning til den efterfølgende workshop ’Boosting Concepts’ skal de være i stand til at arbejde på deres idé-præsentation i tiden mellem de to camps og i tiden efter den sidste camp frem til den endelige præsentation.
SÅDAN ANSØGER MAN
Du skal aflevere følgende materiale for at komme i betragtning:
- upload en video med din ansøgning, hvor du præsenterer din motivation til at deltage i EWC (maks. 4 minutter)
- Dit CV/filmografi
- Et eksempel på en scene fra dit tidligere arbejde (maks. 5 sider)
- Et anbefalingsbrev fra (listet i prioriteret rækkefølge): en broadcaster, en streamingtjeneste, en producent og/eller andre forfattere/tv-serieskabere
Deadline for indsendelse af ansøgning er den 12. august 2022.
Den endelige udvælgelse og svar gives den 16. september 2022.
Om European Writers Club
European Writers Club er et internationalt program for high-end tv-serieforfattere støttet af EU Kommissionen. Det skal styrke netværk på tværs af landegrænser, skabe flere fortællinger til det europæiske marked og gøre vejen fra idé til produktion kortere.
Programmet består af tre workshopforløb med fokus på henholdsvis idéudvikling, konceptualisering og samarbejde med broadcasters og bliver afviklet fire forskellige steder i Europa.
Programmet er finansieret af EU Kommissionen med støtte fra Vision Denmark og AGADIC/Spanien, Screen Ireland, Det Estiske Filminstitut, Den Danske Filmskole, Det Danske Filminstitut, Nordic Writers Associations, Nordisk Film og TV Fond og TV2/Danmark. European Writers Club er forankret i Vision Denmark foreningen.
Programmet bliver officielt lanceret den 30. juni på den franske tv-serie festival Series Series, hvor europæiske tv-serieskabere, forfattere og broadcasters inviteres til at ansøge om deltagelse.