Language

Workshop: Lær hvordan du producerer klimavenligt (fuldt booket)

Er du den, der har fået opgaven med at reducere din produktions CO2-belastning, og er du i tvivl om, hvordan du griber det an? Så skal du med på vores workshop ”Sådan producerer du klimavenligt”.

På workshoppen får du både inspiration, konkrete redskaber og indføring i Green Film-principperne. Underviserne er Anne Ahn Lund, der til daglig arbejder som green manager i filmbranchen og er medstifter af Nordic Eco Media Alliance (NEMA) og Ege Heckman, som driver sit eget klimavenlige produktionsselskab og hjælper produktioner med den grønne omstilling. De to undervisere kender, på baggrund af deres egne erfaringer fra den danske branche og deres store netværk i Europa, til de praktiske udfordringer og har indgående viden om, hvordan man løser problemerne. Hver workshop får desuden besøg af en gæsteunderviser, der kommer med ekspertviden og inspiration udefra.

Workshoppens indhold:

  • Hvorfor skal vi arbejde med grøn omstilling?
  • Hvordan ser klimavenlig filmproduktion ud og hvilken forskel kan I gøre?
  • Green manager-rollen og ledelse i en grøn omstillingsproces
  • Indføring i de 7 fokusområder – se bftp.dk
  • Planlægning af klimavenlige tiltag.
  • Kommunikation, netværk og materiale-kit

 

Tilmelding:
Der kan være op til 15 deltagere på hver workshop, som er tilrettelagt produktionsledere, produktionschefer og lineproducere i film- og tv-branchen. Hvis der er flere tilmeldte end pladser på workshoppen, opretter vi en venteliste. Derfor beder vi dig også om at melde fra i god tid, hvis du alligevel ikke kan deltage, så en anden kan få glæde af pladsen.

Pris:
Deltagelse er gratis og dækker undervisning, materialer og fuld bæredygtig forplejning. Vi opkræver dog et no-show-gebyr på 500 kr., hvis du ikke møder op eller melder fra efter afmeldingsfristen. Afmeldingsfristen er to dage inden workshoppen.

Arrangører:
Workshoppen arrangeres af bftp – Bæredygtig Film- og TV Produktion, en branchealliance på tværs af film- og tv-branchen med sekretariat hos Vision Denmark. Alliancens partnere: DR – TV 2 Danmark – Discovery Networks – Det Danske Filminstitut – FilmFyn – Den Vestdanske Filmpulje – Producentforeningen – Vision Denmark

 

Eventen er støttet af

Date

okt 28 2022
Expired!

Time

9:00 - 15:30

More Info

Tilmeld dig her

Location

Screen Base Copenhagen
Flæsketorvet 38B, 1711 KBH V
Tilmeld dig her
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.