Language

International rekruttering til spil- og XR-virksomheder

Et stigende antal danske spil- og XR-virksomheder har rekrutteringsudfordringer og svært ved at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. For at afhjælpe problemet samarbejder Vision Denmark med Digital Hub Denmark og Copenhagen Capacity om en international rekrutteringskampagne, der skal tiltrække flere udenlandske tech-profiler til danske spil- og XR-virksomheder.

Kampagnen ‘The State of Denmark’ lanceres i oktober 2021 og er specifikt målrettet erfarne specialister indenfor spil- og softwareudvikling. Andre tech-relaterede stillinger kan også komme i betragtning.

 

Kampagnen giver danske virksomheder mulighed for – uden omkostning – at få:
–        international eksponering af virksomheden og ledige stillinger
–       styrket sit employer brand udenfor Danmark
–       kvalificerede kandidater, som matcher rekrutteringsbehovet, ført direkte ind på jobopslaget.
–       adgang til internationale kandidater udenfor virksomhedens traditionelle rekrutteringskanaler/veje.

 

Herudover sparer virksomhederne tid, penge og ressourcer ved at teame op med andre danske virksomheder, hvilket højner mængden af kvalificerede kandidater i Danmark.

Fra kampagnestart og fire måneder frem vil de tilmeldte virksomheder og deres åbne stillinger få international eksponering på jobsites, sociale medier mm. Hver enkelt tilmeldte virksomhed vil indledningsvist blive kontaktet for at få afstemt og sikret rækkevidde og det rette fokus.

 

Læs mere om kampagnen her:

I forbindelse med rekrutteringskampagnen blev der oprettet et rekrutterings-site, der viser udenlandske tech-profiler et udvalg af ledige stillinger i danske virksomheder.