16 mar Fire nye projekter får midler fra Vision Denmarks innovationspulje
Hvordan vil vores fremtidige liv med extended reality se ud? Er det teknisk muligt at lave en augmented reality-oplevelse, hvor flere oplever den samme 3D-model? Og hvordan mindsker vi spilbranchens klimaaftryk?
Det er nogle af de spørgsmål som fire nye innovationsprojekter prøver at finde svar på i et samarbejde mellem forskere og virksomheder. Og flere kommer til de næste måneder. Projekterne skal dels styrke industriens grønne omstilling og dels udnytte industriens kreative kompetencer indenfor storytelling, visualisering og brugerengagement i andre erhverv og sektorer.
De faglige temaer i innovationssamarbejderne knytter sig alle til klyngens fire fokusområder; Kreativ innovation, Kompetencer, Klima og Kapital og skal være med til at styrke forretningsområderne for danske spil-, film-, tv-, animation- og XR-virksomheder og sikre, at Danmark fortsat er et kreativt og nytænkende foregangsland.
Læs mere om hvert enkelt projekt på vores hjemmeside her:
Etablering af bæredygtighedsstandarder for computerspilbranchen
Formidling af digital 3D-model via Augmented Reality
Et liv uden friktion: hvordan menneskets hverdag er påvirket af XR-headsets
Sci-Vi Conference – forskningsformidling gennem visualisering og animation
Vi glæder os til samarbejdet med Alexandra Instituttet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, The Animation Workshop/VIA, Khora VR, Ipsos, JD-Contractor, CadPeople + 10 spilvirksomheder og en lang række animationsvirksomheder.
Vi har stadig midler tilbage i vores innovationspulje for 2023 og 2024 og modtager og behandler løbende ansøgninger frem til sommerferien 2023. Er du som virksomhed eller forsker interesseret i at komme i gang, så læs mere her: