Language

Innovationsnetværk for en grønnere spilbranche

POWERED BY

 

 

For at hjælpe den grønne omstilling i spilbranchen på vej har Vision Denmark startet et innovationsnetværk for danske spiludviklere, som ønsker at reducere deres klimaaftryk. Netværket skal identificere områder, hvor der kan opnås gevinster gennem standardisering og skabe nye praksisnære innovative løsninger og processer.

Fakta

Opstart: februar 2023

UDFORDRING
Danske spilvirksomheder har høje ambitioner for at reducere CO2- udledning. Men branchens grønne omstilling er udfordret af et højt dataforbrug i både produktion og hos forbrugeren og konstant teknologisk udvikling af konsoller og andre platforme for salg og brug af spil. De konstante forandringer gør det svært at måle branchens og virksomhedernes samlede klima- og miljøpåvirkning.

 

LØSNING
Vision Denmark har startet et innovationsnetværk for spiludviklere, hvor de i fællesskab kan finde standarder for opgørelsen af branchens klimaaftryk og skabe nye praksisnære, innovative løsninger, som f.eks. ideer til kommunikation med brugere, der fremmer den grønne omstilling. Samarbejdet har herudover som mål at bringe centrale stakeholders i tale og dermed holde gruppen ajour med internationale og europæiske standarder.

 

MÅL FOR SAMARBEJDET
Det langsigtede mål for samarbejdet er, at alle danske spiludviklere i år 2025 kan opstille et retvisende klimaregnskab baseret på egen belastning og på viden om brugernes klimabelastning ved brug af spillene.

 

Samarbejdet er særligt fokuseret på de danske spiludvikleres fælles problem med, at cloud-tjenester og platforme i dag er afgørende for distributionen og salg af spil. Desværre er der ikke tilstrækkelig transparens hos disse partnere ift. deres tjenesters CO2-påvirkning, hvilket indtil videre gør det svært for danske udviklere at beregne CO2-regnskaber fra downloads og anvendelse af deres produkter og løsninger.

Deltagere i netværket

IO Interactive
SYBO
Ghostship Games
Slipgate Ironworks
Funday Games
MOOD Visuals
Nordisk Games
Tactile Games
Triband
Invisible Walls
Portaplay

Interesseret i mere information om projektet?
Kontakt:

Jan Neiiendam, Vision Denmark
Mail: jn@visiondenmark.dk