Language

Creative Media Industry Forum 2023 – Metaverse and AI as strategy

PROJEKTPARTNERE

 

Creative Media Industry Forum // CMIF er et årligt branchemøde for film- og animationsbranchen, der sætter aktuelle temaer og udfordringer i branchen under lup. Hovedtemaet for CMIF 2023 er anvendelsen og implementeringen af nye teknologier og det medfølgende behov for nye tankesæt omkring produktion og kompetencer.

Fakta

Konferencedato: September 2023

UDFORDRING
Nye kreative teknologier medfører nye produktionsmetoder, -workflows, -pipelines og -kvalifikationer. Hvordan kan animations- og filmbranchen og den kreative visuelle industri generelt forberede sig på en verden, hvor AI, Metaverse og Virtual Production er begreber og redskaber, der indtager land dag for dag?

 

LØSNING
På årets CMIF er målet at forberede brancherne bedst muligt på den digitale omstilling, sikre den nødvendige viden om fremtidsscenarier og debattere, hvordan man som virksomhed kan integrere fremtidstænkning i organisatoriske processer og strategisk beslutningstagning.

Konkret præsenteres konferencedeltagerne gennem talks, keynotes og debatter for den seneste viden om, hvordan nye teknologier kan styrke forretningspotentiale og produktionsmetoder, hvordan man arbejder strategisk med metaverset som platform, og hvordan man bedst understøtter behov for ny viden og nye kompetencer hos medarbejderne, når AI banker på døren.

Derudover indeholder CMIF dedikerede networking sessions og et nærmere kig på den fremtidige danske feature animationsfilm-scene med case studies, debat og præsentationer fra ledende aktører.

 

CMIF bliver afholdt i forbindelse med Viborg Animation Festival 2023. Information om program og tilmelding følger i august/september og kan findes i vores eventkalender her.

Interesseret i mere information om projektet?
Kontakt:

Mariann Nederby Madsen, Vision Denmark
Mail: mn@visiondenmark.dk