Bliv Vision Denmarks samarbejdspartner
Vision Denmark er en erhvervsklynge i udvikling. Vi har defineret vores mål – at gøre Danmark til et kraftcenter for kreativ teknologi – men vejen dertil er ikke endelig fastlagt. Som samarbejdspartner bliver din virksomhed eller organisation en ressource og sparring, der bidrager til at accelerere vores industri, og derved nå vores fælles mål. Således tager vores samarbejdspartnere aktiv del i at udvikle Vision Denmarks aktiviteter og events.
Indholdet af samarbejdet aftales individuelt med Vision Denmarks direktion og aftalen godkendes af bestyrelsen. Økonomisk betaler du som samarbejdspartner et bidrag til en eller flere aktiviteter. Der er mulighed for at konvertere en del af bidraget til arbejdstimer og andre såkaldte inkind bidrag.