Animated Health
Animated Health er en årligt tilbagevendende konference for sundhedsprofessionelle med formålet at give et spændende indblik til en brugervenlig sundhedssektor, hvor animation og andre visuelle virkemidler bruges som redskaber i formidlingen til borgerne. Animated Health giver dig kort sagt alt det bedste om animation i sundhedssektoren med kobling til digitale trends. I 2022 foregår konferencen udelukkende virtuelt.
Med Animated Health 2022 får du:
– Et spændende indblik i udvalgte animationscases fra det danske sundhedssystem – ikke mindst fra animationsstrategien mellem Hospitalsenhed Midt, Viborg Kommune og Novo Nordisk.
– Indblik i de vigtigste fund fra forskerne i vidensopsamlingen på animationsstrategien.
– Et oplæg med Andreas Pihl, læge, forsker og medforfatter på bogen “Doktor Hansen har set sin sidste patient”, der giver sit bud på fremtidens sundhedspraksis med fokus på teknologiske og digitale hjælpemidler.
– Konkret inspiration og værktøjer til selv at komme i gang med kom i gang-guide udarbejdet på baggrund af animationsstrategien.
– Netværk med ligesindede fra sundhedssektoren og animationsvirksomheder.
Hvorfor overhovedet bruge animation i sundhedssektoren?
Animation og visuel formidling er et effektivt og enkelt redskab til at understøtte bedre sundhedskompetence i en verden med stigende kompleksitet i behandlingsforløb på tværs af sektorer og større forventninger blandt borgerne til at få rette information på rette tidspunkt i en form, der er let tilgængelig og nem at forstå. Med Animated Health 2022 sætter vi fokus på det visuelle aspekt i at styrke borgernes sundhedskompetencer med animation og visuel formidling gennem spændende oplæg fra forskellige dele af sundhedssektoren.
Konferencen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Sorry, the comment form is closed at this time.