Virtual Production Lab for producere
Kom med ind i VP laboratoriet, hvor du lærer at planlægge og budgettere virtual production-scener.
På Filmskolens tre-dages workshop får du som deltager redskaber til at arbejde med virtual production (VP) fra et producerperspektiv. Det drejer sig om at kunne udpege manusscener, som der egner sig til virtual production, altså hvor det at bruge VP kan styrke kvaliteten, give adgang til svært tilgængelige steder eller være økonomisk billigere. Dernæst vil du få kompetencer til at lave breakdowns af disse scener, så der kan lægges et budget og senere præproduktions- og indspilningsplaner.
Workshoppen vil hovedsageligt fokusere på den økonomiske og planlægningsmæssige side af VP og mindre på den kreative og tekniske side.
Underviserne har praktisk erfaring med breakdowns af både store og små projekter, som passer i en skandinavisk sammenhæng.
I kurset indgår besøg på VP-scener, herunder forklaring af hvad de forskellige opstillinger egner sig bedst til. Det er ikke nødvendigt at have erfaring med virtual production på forhånd for at kunne deltage i workshoppen.
Kurset henvender sig primært til producere og lineproducere på spillefilm og tv-drama. 1.ADs og produktionsledere vil også have glæde af kurset. Filmskolen undersøger muligheden for, at deltagerne kan indsende egne manus-scener, som kan bruge som cases. For at deltage kræver det, at man har et firma med CVR-nummer.
FilmGear ved Ole Bendixen har LED skærme og VP-løsninger i deres studie, som kursusdeltagerne kommer ud at se. Her vil der være mulighed for at få besvaret spørgsmål om praktik, priser, løsninger m.m.
Martin Madsen er Head of VP and VFX for Nordisk Film, som er de første i Norden der har lanceret en 360 graders LED-scene. Det er ifølge ham et visionært og state-of-the-art projekt, som kan måle sig med det internationale niveau inden for virtual production. Han introducerer workshop-deltagerne til ShortCut’s 360 graders volume. Scenen giver nye kreative muligheder og sænker optagelsernes CO2-aftryk.
Ansøgningsprocedure
Tilmeldingsfristen er 22. maj 2023 og skal ske via e-mail på efteruddannelsen@filmskolen.dk, hvor man vedhæfter et kort CV, samt CVR-nummer. Workshoppen vil blive delvist afholdt på engelsk.
Workshoppen er støttet af Vision Denmark og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Hourly Schedule
- Torsdag, den 1. juni - Formiddag
- Introduktion til VP
- Mikael Windelin: De forskellige muligheder/begrænsninger Case 'Troll' (NO, Netflix) Plates vs realtime, cam tracking, previz Pre Production, On set bemanding
- Torsdag den 1. juni - Eftermiddag
- Virtual scouting
- Louisa Brenner UK: additional techniques like Simulcam & virtual scouting / virtual camera to expand to vocabulary on VP Case 'House of Dragons'
- Fredag den 2. juni - Formiddag
- Pros and cons of projectors vs. LED
- Eric Hasso / Igelcott (SE): low cost projection based VP in Sweden, pros and cons of projectors vs LED. Benedikt Bothe (DE), Line Producer: Based on experience from 1899, large LED volume, cost, efficiency etc.
- Fredag den 2. juni - Eftermiddag
- Benedikt Bothe continued
- Besøg på FilmGear, custom setups, Unreal vs. plates
- Lørdag den 3. juni - Formiddag
- Besøg på Shortcut i Valby
- Martin Madsen gennemgår forskellige danske cases, VFX afdelingens input til VP.
- Lørdag den 3. juni - Eftermiddag
- Afslutning
- Mikael Windelin: opsummering og eventuelt flere test cases
Sorry, the comment form is closed at this time.