Language

XR netværk – et forløb for den danske XR-industri

Det er snart et år siden vi kaldte det danske XR-miljø til samling for at tage hul på dialogen om, hvordan vi i fællesskab kan styrke den danske XR-industri og skabe nye muligheder for samarbejde både internt i industrien og med nye samarbejdspartnere uden for industrien.

Vi inviterer nu til et forløb for virksomheder inden for XR-industrien, hvor vi vil bygge videre på vores dialoger og visioner. Formålet med forløbet er at skabe muligheder for at møde nye kolleger og potentielle samarbejdspartnere i ind- og udland, samt hvordan vi kan bidrage til at åbne døre for innovationssamarbejder og nye sektor-samarbejder og en større udbredelse af XR-løsninger.

På opstartsmødet den 11. januar vil vi introducere netværket og få jeres ideer og input til det videre forløb. Vi ønsker at drøfte jeres interesse for at mødes på tværs i XR-industrien samt hvilke konkrete indsatser, der kan øge samarbejder og innovation på tværs af virksomheder i og uden for XR-industrien.

Efter mødet kan du fortsætte til relanceringen af konferencen Realities – Back to Future Realities, som afholdes af Realitet. Læs mere her: https://www.realities.dk/

Når du tilmelder dig ‘XR-netværk – et forløb for den danske XR-industri’ får du gratis adgang til Realities-konferencen.

Baggrund
Den teknologiske udvikling har fart på. Nye teknologier opstår og tilbyder nye perspektiver og redskaber, vi kan bruge i udviklingen af vores fremtid – især teknologier inden for ”Extended Reality” (XR), som er visuelle 3D teknologier, der giver en særlig nærværende og realistisk oplevelse i spændingsfeltet mellem den fysiske og digitale verden.

Virksomheder i det danske XR-miljø ved alt om dette, men der er stadig mange uden for industrien, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med de nye teknologier. Derfor arbejder Realitet og Vision Denmark på forskellig vis med at øge kendskabet til XR-teknologier på vegne af virksomhederne.

Realitet beskæftiger sig med de muligheder og udfordringer, der opstår, når ny teknologi transformerer samfundet. Gennem projekter og samarbejder, identificerer og oplyser Realitet om de økonomiske, kulturelle og sociale strukturer, den teknologiske udvikling medfører.

Vision Denmark klyngen repræsenterer den digitale visuelle industri – spil, film, tv, animation og XR og består af mange forskellige partnere, herunder Realitet, Filmby Aarhus, Creative Viborg, FilmFyn, Producentforeningen og en række videninstitutioner. Vision Denmark understøtter innovationssamarbejder, fx mellem virksomheder og forskning, og arbejder generelt med at fremme kreative teknologier i og på tværs af de digitale visuelle brancher samt til andre sektorer.

 

XR-netværket er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Date

jan 11 2024
Expired!

Time

13:45 - 14:30

More Info

Tilmeld dig

Location

Axel Tower
Axeltorv 2, 1609 København
Tilmeld dig
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.