Language

Samarbejdsværktøj og Vidensplatform til Virtual Production

Projektpartnere

CADA udvikler i samarbejde med virksomheder fra den digitale visuelle industri et virtual production-samarbejdsværktøj og en vidensplatform som gør det muligt for producenter af film, TV, spil m.fl. at konceptualisere, designe, prævisualisere og planlægge virtuelle optagelser sammen. Formålet er at understøtte og accelerere etableringen af nye typer af (remote) samarbejde på tværs af kunstneriske og tekniske discipliner.

 

Fakta

Opstart: februar 2024

Forventes afsluttet: december 2024

UDFORDRING
Virtual Production (VP) skaber betydelig merværdi i film- og tv-produktion i form af udvidet kunstnerisk rum, øget produktionskapacitet og mindre klimabelastning. Arbejdet med virtual production involverer imidlertid nye typer af projekthold og samarbejder på tværs af discipliner fra film/TV, spil og AV-teknik. Samarbejder som endnu ikke er konsoliderede og derfor mangler rutiner, såvel som projektstyringsværktøjer.

 

LØSNING
På baggrund af resultaterne fra forskningsprojektet VIPROS vil CADA i samarbejde med en række virksomheder fra industrien udvikle et letanvendeligt online værktøj, der skal fremme samarbejde omkring virtual production på tværs af landegrænser og faggrupper.

 

Værktøjet skal gøre det muligt for film/TV, spil og AV-teknik/ingeniørkompetencer at konceptualisere, designe, prævisualisere og planlægge VP optagelser sammen. Dette uden lang oplæring, avanceret teknisk kapacitet eller fysisk tilstedeværelse.

 

Samarbejdsværktøjet skal gerne kunne fungere i samspil med en række eksisterende værktøjer indenfor eksempelvis teknikstyring, projektledelse og CO2-beregning – relaterede til film/TV produktion.

 

Produktet bliver et stykke software, der gør det nemt at simulere og definere, hvordan fysiske og virtuelle elementer spiller sammen i et VP- studie.

 

RESULTAT
Virtual production-videnplatformen er webbaseret og har to hovedfunktioner. Den ene er distribution og formidling af samarbejdsværktøjet, herunder anvendelsesbeskrivelse af, hvordan værktøjet fungerer – både i sig selv – og i samspil med andre allerede eksisterende værktøjer. Den anden er procesunderstøttelse af VP-samarbejder via rutinebeskrivelser for de fagområder som er involverede i VP-produktioner.

 

Besøg Virtual production-videnplatformen og download demonstratoren CTVPro som findes på hjemmesiden under “design & plan”

Interesseret i mere information om projektet?
Kontakt:

Mariann Nederby Madsen, Vision Denmark
Mail: mn@visiondenmark.dk

Powered by