Advanced VP er et to-dages kursus for filmfolk, som får lov at stifte bekendtskab med et topprofessionelt set-up og på den måde får udvidet forståelsen af, hvordan virtual production kan bruges. På kurset gennemgår vi først grundlæggende virtual production og dets mange kreative muligheder. Der veksles både mellem teori og en hands-on tilgang i FilmGExR’s imponerende studie i Skovlunde.
Film og tv-produktioner støder ofte hurtigt på en række logistiske udfordringer. For hvad gør mindre produktioner med de scener, der eksempelvis foregår på et tog, i en bus eller på vandet? Her kan ny banebrydende filmteknologi som virtual production agere både økonomisk og kreativ redningskrans. Og på dette kursus får du unik mulighed for at afprøve dets perspektiver i et fuldtonet professionelt set-up.
Kurset henvender sig til instruktører, fotografer, dramatikere og production designere, som ønsker at tilføje virtual production til deres vifte af redskaber. Vi ser på kreative muligheder med virtual production, hvornår det giver kreativ mening at bruge Virtual Production som værktøj, integration af virkelige og virtuelle elementer, Pre-visualisering, kørebilleder og plate produktion, samt digital scenografi. Derudover vil der være praktiske øvelser i Filmgears VP studie.
Sammen med bl.a. VP/VAD supervisor Theis Berthelsen og VFX Producer Mikael Windelin gennemgår vi processen fra manus-breakdown og content production til LED-skærme og studieopsætning med dekorationer og lys. Her vil deltagerne få et indblik i de tekniske udfordringer med fokus på kreative løsninger og muligheder.
Advanced VP-kurset bliver afvikles over to dage den 9 – 10. november 2024. Se eventside her.
Startet primo 2023
Afsluttet december 2024
Interesseret i mere information om projektet? Kontakt:
Mariann Nederby Madsen, Vision Denmark
Mail: mn@visiondenmark.dk